Dagen startede med at morgenholdet - 4 ialt - mødtes på perronen på Allerød Station foran Bike Dreams. Jeg havde lånt en cykelholder som kunne ta' tre cykler og Søren og jeg selv havde tidligere på morgenen splittet vores egne cykler ad, så de kunne ligge i bagagerummet. Altså lykkedes vi fint med at få plads til 4 mand og fire cykler og efter en kort proviantering i Fakta tog vi af sted til Espergærde for at hente tømreren, som godt nok klagede over tømmermænd, men det var bare jammer, så hans cykel blev læsset bagpå og ham selv ind på bagsædet og så af sted.

Vi var fremme på vores bestemmelsessted på Söderåsen kl 11:15 hvor halv-svenskeren Leif selv var kørt til i sin svenske BMW - den skulle vi senere få glæde af! - Så nu var vi altså seks.

Jeg havde forberedt mig hjemmefra ved at finde et par ruter på GPSies og downloaded dem til min Garmin Edge 500. Der var umiddelbart styr på det. Desværre skulle det hurtigt vise sig, at Edge 500 primært er beregnet som 'træningskammerat' og ikke som 'stifinder'. Den havde i og for sig ingen intentioner om at fortælle os hvad vej vi skulle, den kunne blot oplyse os om at vi var off-track. Den primitive grafiske rutevisning som der er i Edge 500 har ikke nogen zoom-funktion - udover den automatiske som er bestemt af den kørte hastighed. Resultatet var, at når vi ind imellem kørte udenfor sporet og stoppede op for at får et overblik, så registrerede GPS'en at vi stod stille og zoomede helt ind på kortet - når vi gerne ville zoome ud(!) Selv Sørens armbåndsur (en Garmin Forerunner 305) havde i den henseende bedre features end min Edge 500 - men han havde bare ikke uploaded noget kort hjemmefra!

Well - det viste sig faktisk at det ikke var noget større problem, vi endte med at køre lidt på må og få, men vi fandt hurtigt et mønster i de mærkede vandreture så vi kørte lidt orange, lidt blåt og lidt hvidt og det gik bare over stok og sten. Apropos stok og sten så er det faktisk to ting som er værd at bemærke - som er anderledes end den nordsjællandske hjemmebane. Eller mere præcist: Granit og planker.

Der ligger simpelthen store og små granit blokke og flyder rundt omkring i sporet over det hele - Selv de steder hvor sporet er bredt og velanlagt som en motorvej er der sten over det hele. Det er sjovt og udfordrende, men kræver også lidt mere opmærksomhed end vi er vant til fra nogle af vores egne spor derhjemme i Store Dyrehave og i Hareskoven (der var flere af deltagerne i truppen som skulle have denne opmærksomhed indøvet på den lidt hårde måde - og vi andre havde mange hmmm pauser på den bekostning)  - der er ikke helt det samme flow i sporet som derhjemme, i stedet har den tekniske sværhedsgrad får et nøk opad.

Den anden ting er så plankerne. Det viser sig nemlig at der er ganske meget vand og mose i området på Söderåsen og selv på relativt lange pasager er sporet derfor udgjort af planker som er 'knaldet sammen' to og to af folk som (måske naturligt nok - omfanget at opgaven taget i betragtning) har valgt at prioritere kvantitet frem for kvalitet. Helt lavpraktisk så sker der det, når man lægger to planker ved siden af hinanden, at der opstår et mellemrum mellem plankerne. Man kan så vælge at være påpasselig med at dette mellemrum er så smalt som muligt - således at de to planker reelt fremstår som én platform - eller man kan være ligeglad.

De svenske brobyggere er ligeglade.

Som cyklist får det konkret den betydning, at den planke man skal køre på reelt kun er én - ikke to - og altså kun 10-12 cm bred. Det er svært og det handler vel at mærke ikke kun om et par meter ad gangen. Vi kørte på et tidspunkt et stykke henover en højmose ad disse planker - en strækning på ialt måske 5-600 meter. Det blev bandet og svovlet godt i geleddet og vores egen medbragte tømrer udtalte sig også flere gange - relativt nedsættende - om sine svenske kollegaer. Bagefter er man selvfølgelig vokset med opgaven og nu ka' vi også dét.

Broerne over grøfterne hjemme i Store Dyrehave rummer ikke megen udfordring efter en tur på Söderåsen.

På et tidspunkt hvor GPS'en reelt var afskrevet som hjælpemiddel og vi - lidt overraskende - havde et gensyn med bilerne på parkeringspladsen tog jeg sagen i egen hånd og førte an ad et spor hvor der var malet hvide pletter på træerne - good enough - vi var nu på egen hånd - en ekspedition!

Vi blev relativt hurtigt udfordret med endnu et af de infamøse stykker planker-som-flyder-i-en-dynd. Denne gang var dyndet vel at mærke mere mudret end vi havde set før og der var tydelige spor af ko i området, både ko-spor og andre ko-agtige tegn på tilstedeværelse af kvæg. Planken var ca. 50 meter og burde tekniske set kunne forceres i ét hug - hvis blot man havde tungen lige i munden. Jeg kørte først og nåede også godt og vel 47 meter før jeg måtte sætte foden ned og tage støtte. det var der så ikke noget af lige dér hvor jeg var nået til, så både cyklen og jeg selv endte ude i den ko-agtige mudder - i ca 25 cm dybde.

De andre følte sig så afskrækket af mit heroiske forsøg at de valgte at trække over. Tsk tsk.

Kort tid efter skulle vi passere flokken af skotsk højlandskvæg, som er en race der udmærker sig ved at have en vis lighed med Bison - blot med bredere og større horn. Jeg var stadig forrest og forsikrede truppen om at det var helt udfarligt at passerer, "det er kun køer og kalve - tyrene går altid for sig selv" proklamerede jeg, stolt over at kunne dele ud af af mit indgående kendskab til svensk kvægdrift.

"Hvorfor har den dér ko to yvere" var der en i geleddet som spurgte.

Koen med de to yvere stod med bagenden til og var ikke synderligt interessert i vores tilstedeværelse. og selvom fænomenet ko med to yverer unægteligt er spændende, så ku' der også findes en anden forklaring - at svensk kvægdrift har ændret sig siden mine unge dage og at tyrene nu om stunder rent faktisk går sammen med køer og kalve. Vi indså hurtigt at dét måske var den mest plausible forklaring på den dobbelt-yverede ko og listede stille - men hurtigt - igennem flokken og over hegnet på den anden side.

Nu var der kun en vej tilbage - det var frem!

Senere, efter at have passeret yderligere nogle hundrede meter af de sjove planker og vi kom tilbage til et sted vi havde været før - og derfor vendte om - var det Jakob der endte med at gå forrest. Han havde i løbet af dagen udviklet en planke-teknik som bestod i at gå med små skridt med cyklen imellem benene - tilsyneladende ganske effektiv - og også udbredt blandt flere andre i truppen.

Men af en eller anden årsag gik det alligevel galt.

Jakob fik skubbet cyklen ind i sin egen lægmuskel med den stor klinge først (Det var en Shimano SLX 42) og resultatet var en 10 cm lang - næste 2 cm dyb flænge i benet.

- "Hmmmm - Ka' du køre videre eller vil du gerne tilbage?".
- "Jeg tror godt jeg vil tilbage til bilen!".

OK! - Jeg lykkedes at få forklaret min Edge 500 at jeg havde en 'træningsrute' ved den parkerede bil, som jeg gerne ville køre og se, dét er et sprog som en træningskammerat forstår, så nu kunne den fint pege retningen ud.

Vi fik trukket Jakob tilbage til bilerne og anrettet et entemistisk operationsbord. I første omgang ville vi ikke operere, blot vaske såret og lappe det sammen, så vi kunne komme hjem til en dansk skadestue.

- "Er der nogen som har noget plaster med?".
- "Nøøh!"

Nu har jeg selv engang været den privilligerede ejer af en gammel udtjent Mercedes taxi - og jeg ved derfor, at i tyske kvalitetsbiler er der gemt first aid kits i alle tænklige hulrum. Så Leif i den svensk BMW blev sat på opgaven at skaffe noget vi kunne bruge, og efter blot få sekunder kunne han fremvise et helt felt-hospital.

Jakob blev vasket og lappet sammen med et par omgange sportstape (som Jakob selv havde med) og så gik turen hjemad.

Alle - også Jakob - var i højt humør, det havde været en fantastisk dag og alle var enige om at vi må tilbage hertil igen.

Vi satte Jakob af på skadestuen i Hillerød hvor han ventede 4 en halv time før han fik syv sting.

Til næste gang vil vi huske:

• Medbring lappegrej - ikke kun til cykler, men også til mennesker - med mindre du følges med nogen der kører BMW, Mercedes eller Audi.
• Medbring Garming Edge 705 - mindre kan gøre det hvis du selv ved hvad vej du skal - men det gør du ikke!
• Medbring badetøj - Vi så en skøn badesø, blot 200 meter fra vores parkeringsplads, hvis ikke lige vi havde travlt med at komme hjem havde det været den perfekte afslutning på dagen at ta' en dukkert i en svensk skovsø!
• Skotsk højlandskvæg er ikke farligt - men der findes ikke køer med to yverer - det er hanner- og det er ikke yvere!

Vi håber på stort fremmøde til vores næste tur, som vi forventer bliver en gang i august.