Dette nytårsløb kom til at stå som et vendepunkt i MTB-listens karriere som løbsarrangør. På mange måde var det meget ambitiøst - vi havde Grillmester Jan med som grillede pølser, vi have udviklet vores eget tidstagningsudstyr, som var ret checket - bortset fra at det kræver en vis disciplin omkring nogle manuelle arbejdsprocesser - som vi kom til at overse. Og vi havde udvidet ruten betragteligt - men ikke fået mærket den ordentligt op - simpelthen fordi vi ikke var nok hjælpere forud for afholdelsen. Resultatet var et løb med en helt fantastisk stemning på stævnepladsen; pølser, slik, masser af lodtrækningsgaver, godt humør. Men sportsligt var det en katastrofe - vi var kommet til at mærke en anden del af skoven op, end den vi havde lagt ud på kortet - og vi opdagede det først da løbet var afviklet. Der var bogstaveligt talt ikke to ryttere der havde kørt den samme rute og flere af dem havde endt med at køre hele sporet rundt (vi havde forestillet os lidt mere end halvdelen). Der var en mand som manglede sin svenske kone i næsten en helt time - efter at vi var ved at pakke ned - hun var ret forkommen da hun endelig kom ind! Vi er allesammen meget omgængelige folk så langt hovedparten af deltagerne tog det med stor ro, grinede af deres - og vores - eskapader og tog en pølse til mens de fik nogle flere lodtrænkningspræmier. Men der var nogle få fremmødte som var sure - rigtig sure. Det blev en milepæl på godt og ondt:
|