Nytårsløbet 2012


63 deltagere tilmeldt til start og en helt fantastisk timing i forhold til vejret, som holdt sig tørt og med enkelte solstrejf indimellem - indtil vi takkede af på stævnepladsen, så begyndte det at regne.

I år var løbet ændret i forhold til de foregående år, så i stedet for en enkeltstart, så havde vi nu en samlet start på kort bane; bare 3,2 km. De tilmeldte var delt op i to boks-starter; De Øvede og De Standhaftige. Løber var åbent i 45 minutter og derefter skulle de påbegyndte omgange afsluttes.

Vores hjemmestrikkede tidstagningsudstyr, som udmærker sig ved et afsindigt avanceret visuel nummergenkendelsesalgoritme, fungerede upåklageligt - hvad angår tidsregistreringen, men det viste sig, at det var bedre til at vise mellemtider end samlede resultater, så det tog desværre lidt (for lang) tid at få bemeldt vinderne. Vi undskylder - men håber at den varme solbærsaft, grillpølserne og den øvrige forplejning gjorde ventetiden hyggelig.

Vinderen af den eftertragtede vandrepokal: Den Gyldne Middle Ring. blev i år vundet af Lars Eghoff som nåede 4 omgange i tiden 48:23. Han var skarpt forfulgt af Henrik Cochen som blev noteret for en tid som var bare ét sekund langsommere. Til gengæld kan Henrik bryste sig med at have dagens hurtigste omgangstid på 11:41. På trediepladsen kom Andreas Rasmussen, sidste års vinder, som altså ikke fik Den Gyldne Klinge med hjem igen i år.

Reultatlisten samt de enkelt rytteres mellemtider på omgangene kan downloades nedenfor som PDF:
Tak for i år, vi ses til nye MTBeventyr i 2013.

Ċ
Steen Andersen,
10. dec. 2015 09.11
Ċ
Steen Andersen,
10. dec. 2015 09.11
Comments