Søndagstur 10:00

Under parolen "samling på tropperne" laver vi nu en fast søndagstur i MTB-listens regi.
På søndagsturene er der plads til alle. Vi kører i samlet flok og deler os op i undergrupper hvis der er behov for det.
MTB-listen har mere en 150 medlemmer, nogen er meget aktive og andre kører stort set ikke. Men vi forestiller os, at selv dem som ikke kører så meget alligevel er interesserede i at køre MTB, siden de har tilmeldt sig listen.

Søndagsturen er listens ugentlige fællestur med plads til alle.

Starten går fra Allerød Station kl 10:00, planlæg gerne med at være der lidt før!

Med mindre andet er aftalt i forvejen på MTB-listen, så kører kører vi ad tilslutningssporet igennem skoven ud til Tokkekøbskolen i krydset Kongevejen/Sandholmgårdsvej. Der samler vi tropperne og hvis der er behov for det (kommer an på fremmødet) deler vi os op i to grupper.
  • Søndagstræning - dem der kører til og skal have pulsen op. Dem ser vi ikke igen
  • Søndagsoplevelse - dem der har bedre tid, mindre erfaring eller trætte ben - vi kører rask afsted, men venter på hinanden med jævnlige opsamliger er i sporet. Vi kommer samlet hjem igen.
Ta' gerne dine venner, veninder, kærester, ægtefæller og børn med - så de kan opleve MTB sporten fra sin bedste side.

Turen varer typisk 1:30 - 2:00 timer. De hurtige når måske et smut op i St. Dyrehave. Oplevelsesgruppen bliver typisk i Tokkekøb Hegn.